Du har fundet bukkejagten. Prisen er go', datoen passer, og billederne af skoven gør, at du allerede kan mærke morgenkulden, inden du overhovedet har trykket "betal". Så gør du det. Du sender pengene af sted til en udbyder, du måske endda har siddet over for, set i øjnene og givet hånd på turen inden du betalte. Men den tillid siger intet om, hvad der sker, hvis firmaet går konkurs De fleste af os tænker ikke over det. Vi kigger på vildtart, destination, pris og trofæ. Hvad sker der, hvis udbyderen går konkurs? For hvad sker der, hvis udbyderen går konkurs, mens dine penge står på deres konto og du endnu ikke er kommet af sted? Så står du der. Rejsen er væk. Pengene er (måske) væk. Og du skal til at ringe rundt og finde ud af, om du overhovedet kan gøre krav på noget i et konkursbo, du aldrig har hørt om før. Det er ikke en fornøjelig eftermiddag. Og det er faktisk den milde udgave. Forestil dig i stedet, at du allerede er af sted. Du står midt i en skov i Polen, eller ude på sletten i Namibia, med bøssen over skulderen og så finder du ud af, at firmaet, der arrangerede det hele, er gået ned. Ingen henter dig. Ingen har booket hjemrejsen. Telefonen bliver ikke taget. Det er ikke bare irriterende. Det er penge, du har sparet sammen til i lang tid. For de fleste af os er en jagtrejse ikke noget, man bare ryster ud af ærmet. Og det er en tillid, der bliver misbrugt, uden at du overhovedet har gjort noget forkert. Du har bare ikke tænkt over, hvem du handlede med. Det dækker…