Bukkejagt i Frankrig

Jagtområdet Jagtområdet, som her udbydes, ligger i den sydvestlige del af Frankrig. Jagten her er perfekt for de jægere, som gerne vil kombinere jagt med en super indkvartering, god gastronomi, fransk kultur og gode muligheder for familieaktiviteter. Bukkejagten udøves i et område på ca. 30.000 ha., hvor der er et meget varierende terræn, som er flot og frodigt, lettere kuperet med ”bløde bakker” bestående af skov, landbrugsområder og græsenge. Der er her gode muligheder for at skyde både gode, store og gamle bukke. Indkvartering Man indkvarteres lokalt på Bed & Breakfasts, der er velindrettede med charme og luksuriøsitet. Morgenmaden vil bl.a. bestå af velsmagende hjemmelavede produkter, der ligesom middagsog aftensmaden vil være excellent tilberedt i det franske køkken. I forbindelse med de fleste indkvarteringer forefindes der swimmingpool, fitness rum og wellness områder, hvilket giver gode muligheder for at kombinere jagt og ferieophold på en og samme rejse. Vores franske partner går meget op i, at der tilbydes den bedste kvalitet med maksimal komfort. På forespørgsel kan der muligvis tilbydes/bookes plads på andre indkvarteringssteder med en lavere standard.

Se alle jagter

JagttorvetSe alle jagter