Reviret Vi havde i 2018 den fornøjelse at puste liv i jagten ovre ved Bob Goss igen, nu med sønnen Alex Goss som gamekeeper, det var en stor succes. Jer der har været der før, ved at Alex var jæger, lige fra han kunne gå og han har nu arbejdet på sin fars farm i Syd Afrika i nogle år og er kommet tilbage til England, hvor han har fået stablet jagt op på de forskellige godser og farmere, der dagligt holder ham informeret om duernes hærgen. Duernes tilstedeværelse afhænger af de aktuelle fouragerings muligheder, og jagten koncentreres om de områder, hvor duerne er specielt plagsomme. Duejagten drives med hjælp af professionel game keeper på traditionel vis over lokkere fra opstillede skjul, der dagligt tilpasses duernes træk ruter. Adskillige ”Buhl jægere” har på dette revir haft uforglemmelige jagtoplevelser med ”de blå hurtigflyvere” med masser af duer på paraden. I sæsonen 2025 blev alle rekorder slået, 278 duer til én jæger på 1 dag. Bedste holdresultat i 2025 for 3 jægere er over 1.000 fugle. Nærmeste lufthavn er Manchester, her kan man enten vælge en lejebil eller blive afhentet i lufthavnen, ofte er en bil unødvendig at have stående under duejagten og mange vælger at blive…