Gemsejagt i slovenske bjerge

Vi tilbyder slovensk gemsejagt i særklasse. Jagten foregår i et 43.000 ha stort statsrevir i slovenske bjerge. Reviret byder på nogle rigtig gode og sunde gemser. I det store revir nedlægges der hvert år kun ca. 100 gemser, fordelt på både hanner, hunner og kid. Jagten er krævende og man kan opleve lange skudhold på op til 300 m. Det er derfor yderst vigtigt, at man er i træning både i forhold til skydefærdigheder og fysisk udholdenhed. Bjergjagten foregår typisk fra morgen til aften så hvil og pauser vil også foregå på bjerget. En rygsæk, til mad og drikke, er derfor kærkommen på denne type jagtrejse. Vi kan varmt anbefale enhver der er til exceptionelle naturoplevelser og spændende jagt at prøve kræfter med gemsejagten i de slovenske bjerge. Jagen foregår fra 1. august til 31. december. Gemsernes brunst er mellem 1. november og 30. november Sværhedsgrad Jagtens sværhedsgrad: Svær Terræn: Udfordrende Jægerens fysik: God Skydefærdighed: God

Se alle jagter

JagttorvetSe alle jagter