Hundyrsjagt i det skotske højland Der er mange gode grunde til at tage på hundyrjagt i Skotland. For det første er det en vigtig del af hele forvaltningen af hjortebestanden i Skotland, for det andet er det en fremragende jagtoplevelse, selvom der ikke er tale om en trofæjagt. Hundyrjagten byder på præcis de samme naturoplevelser i højlandet. Har man gennem livet fået for mange trofæer på væggen i jagtstuen, er hundyrjagten et godt valg. Har man en god dag, vil det være realistisk at nedlægge 1 til 2 dyr pr. jæger på én jagtdag. Man skal huske, at jagten foregår sent på året, hvor dagene er korte, og at der også går tid med at få dyrene transporteret ud af højlandet til alfavej. Dette er også en del af jagten og oplevelsen. På mange måder er hundyrjagten fuldstændig sammenlignelig med jagten på højlandshjorten og foregår på præcis samme måde. Som oftest får man langt flere skudchancer. Som oplæg jager man 2:1 og får derfor også sin jagtkammerats oplevelser med på vejen. Jagtområde: Glencally & Auchavan Estate Glencally & Auchavan Estate strækker sig over 4500 acres i det smukke højland og ligger tæt på Balmoral Castle. Det er beliggende ved Kirkton of Glenisla, ca. 120 km sydvest…