Reviret Reviret er et helt særligt område, som ligger i det populære område ved Balatonsøens sydvestlige ende ved Keszthely. Hjortene i dette område er ikke så store som andre steder i Ungarn; de kan sammenlignes i størrelse og pris med dem i Polen. De fleste hjorte ligger mellem 7 8 kg, og den største nedlagt de sidste 4 år var 11,9 kg. Man har her et meget professionelt jagtvæsen og ingen problemer med ulve, som efterhånden giver en del udfordringer i Polen. Området er i alt på 4.925 ha og er beliggende 7 km fra kurbyen Heviz, mellem landsbyerne Sármellék, Szentgyörgyvár og Zalavár langs Zala floden. Terrænet består af en blanding af løvskove og landbrugsarealer, hvilket gør det til et virkeligt godt og frodigt område. Brunstpladserne er i skovene og brakområder, så selvom hinder og hjorte er ude og fouragere på markerne, vandrer de frem og tilbage til skovene. Dette giver en spændende jagt i en kombination af pürsch og anstand. Området tiltrækker mange hjorte i brunsten, da hinderne er på de frodige landbrugsjord. Reviret nedlægger årligt 22 hjorte, med en gennemsnitlig vægt på 8,4 kg. Jagten Jagten foregår i september (bedst mellem 11. til 25. september), hvor skoven emmer af…