Reviret Reviret, hvori der kan jages, er beliggende ved Glubzyce. Reviret er meget afvekslende og er lettere kuperet og ligger på grænsen ind til Tjekkiet. Reviret har en flot og afvekslende biotop, med marker, enge og skovområder. Dette gør, at råvildtet har alle nødvendige muligheder for at trives godt i disse områder. Reviret er sammenlagt på ca. 16.000 ha. Her har vi mulighed for at arrangere jagten på ca. 70 90 stk. råer og lam, lidt kronvildt og dåvildt samt vildsvin. Reviret har en rigtig god bestand af råvildt. Som allerede antydet vil der også være mulighed for afskydning af kron og dåvildt samt vildsvin i forbindelse med hundyrsjagten, hvis dette ønskes. Indkvartering Indkvarteringen vil ske ca. midt i reviret – på en lille hyggelig pension, hvor der vil blive serveret rigeligt med god mad og drikke fra det polske køkken.