Denne ulvejagt i Letland tilbydes i månederne juli, august, september, oktober og november. Jagten foregår om natten ved anstand, hvor du jager sammen med en guide, der er ekspert i at kalde ulven ind. Guiderne bruger intensivt tid mellem jagterne på at køre over 1000 km for at lokalisere ulvefamilier til afskydning. Når to ulvefamilier er fundet, organiseres jagten specifikt for jægeren, og det specifikke revir vælges derfor kort før jagten. Der er normalt succes med afskydning inden for 3 dages jagt, men det kan i nogle tilfælde tage op til en uge. For at minimere forstyrrelsen i reviret jages der hver nat fra en ny lokation. Disse områder kan ligge mellem 30 100 km fra hinanden. Program for turen: Du flyver fra Billund eller København til Riga, typisk omkring kl. 14 15, med ankomst i Riga kl. 16 17 (ca. 2 timers flyvetid). Ved ankomsten bliver du kørt til hotellet, hvor aftensmad serveres. De efterfølgende 3 dage er dedikeret til jagt hver nat, fra aften til morgen. På den 4. dag er der afgang mod Riga for hjemrejse, med flyafgang kl. 12 13 og ankomst i Billund/København ca. kl. 13 14.