4 dage fra $2,995 Her findes der områder, hvor himlen bogstaveligt talt myldrer af fugle, og giver jægeren tusindvis af skudchancer i løbet af en jagtdag. Bliver man ikke mæt af fuglejagt her, så er man umættelig! Vi er stolte over at kunne tilbyde vores kunder muligheden for at jage med en af Argentinas bedste due outfittere i Cordoba provinsen, kun 1½ times flyvetur fra Buenos Aires. Hayes & Hayes Outfitters er ejet og drevet af brødrene Alex og Zeke Hayes, som i mere end 30 år har skabt unikke jagtoplevelser i Argentina. Deres kombination af høj komfort og personlig service gør, at de besøgende gæster får nogle af de bedste duejagter man kan opleve. Córdoba provinsen ligger i Argentinas hjerte og er kendt som det bedste sted i verden til duejagt. Det milde klima, de store landbrugsarealer og de perfekte ynglesteder giver en enorm bestand af duer – og dermed fantastiske jagtmuligheder hele året rundt. H&H Outfitters råder over mere end 20.000 hektar af de bedste jagtarealer i området. Skovene med de karakteristiske Piquillin træer, gennemskåret af små vandløb, giver perfekte forhold for duerne, mens de omkringliggende dale med store kornmarker sikrer rigeligt fødegrundlag. Som…